Korsikansk fyr

Korsikansk fyr

Pinus Nigra subsp laricio var corsicana (latinsk betegnelse)

U làrice eller u lariciu (korsikansk betegnelse).

 

Datablad

Korsikansk fyr 

Biologiske og økologiske egenskaber

  • Nåletræ af granfamilien – korsikansk fyr kan blive op til 50 meter høj;
  • Den sølvgrå bark danner store uregelmæssige flager;
  • Stammen er lige og høj og kan blive meget kraftig (180 cm);
  • Dets kogler er ret små (fra 4 til 8 cm) og frugtsætningen er god hvert 2. eller 3. år;
  • Træets lange liv er enestående og kan tælles i århundreder (500 år) ;
  • Det søger mod lyset og vokser derfor hurtigt i direkte solys;
  • Det unge træs kegleformede krone bliver mere fladtoppet med årene eller på de træer, der vokser i bjergområder;
  • Træet er perfekt tilpasset middelhavsklimaet og kan således tåle lange perioder med tørke, samtidig med at det nyder godt af den årlige regnmængde (fra 800 à 1500 mm/år) i de korsikanske bjerge.

Egenskaber

Det korsikanske fyrs egenskaber har betydet, at det er den trediestørst repræsenterede art hvad angår genplantning af skove i Frankrig, lige efter douglas og strandfyr.

  • Hårdførhed: Den tåler let alle former for klimaer.
  • Tilpasningsevne: Den tåler mange former for jordtyper (med undtagelse af for kalk- eller vandholdig jord).
  • Vækst: Dens vækst er hurtig og træets kvalitet er meget høj.

Geografisk fordeling

Der tages højde for to udbredelsesformer hvad angår korsikansk fyr: 

  • Naturlig udbredelse: Område hvor korsikansk fyr vokser naturligt. Dette er udelukkende i de korsikanske bjerge, hvilket er årsagen til at man siger  at denne art er hjemmehørende på Korsika.
    Ud af 212 920 hektarer skov på Korsika, udgør de 45 000 ha korsikansk fyr, hvoraf de 21 000 ha er ren beplantning.
  • Introduktionsområde: Område hvor arten af forskellige årsager er blevet introduceret, på trods af at det ikke er det ikke er en naturlig del af vegetationen.
    I hele Frankrig repræsenterer korsikansk fyr ca. 100 000 ha..

Skove med korsikansk fyr

Korsikansk fyr er meget typisk for de korsikanske bjergområder (fra 1 000 til 1 800 meter over havet), hvor de fortrinsvist vokser på de solrige bjergskråninger.

På de nordligt vendte skråninger, hvor der er mere skygge og hvor det er køligt, blander de sig i højskove med bøgetræer, grantræer, taks og kristtjørn.

Jo længere ned ad bjerget man kommer ser man dem sammen med stedsegrøn eg eller strandfyr, som helt tager over, når man kommer ned til kysten.

 

 

Korsikansk fyr er en hjørnesten i det omgivende og meget komplekse økosystem og er således med til at bevare adskillige dyre- og plantearter. De spiller derfor en meget vigtig rolle for det lokale miljø.

Otteogtyve fuglearter lever i disse skove, som også huser den eneste endemiske spurvefugl i Frankrig, nemlig den korsikanske spætmejse (Sitta whiteheadi).

Arten korsikansk fyr er ikke truet og bevoksningen er globalt set velbevaret.

Kun skovbrande udgør en reel fare for arten. De menneskeskabte skovbrande er desværre hyppige og meget destruktive.

 

 

Følgende to punkter udgør derfor øens største prioriteter hvad angår forvaltning af skove:

  • En multifunktional, økonomisk forbedring af skovene med henblik på bevaring af de økologiske rigdomme.
  • Genoprettelse af den tidligere økologiske mangfoldighed, som menneskets  sidste 100 års skovbrug har været med til at bringe ud af balance og forringe.

 


Lille månerude (Botrychium)

Biologisk diversitet

Frytle (Luzula) fra Piedmont

Svalerodsensian (Gentiana asclepiadea)

L’homme et la forêt de pin laricio de Corse

 “Ce ne sont point les ouvrages de l'art qui agrandiront 
   la pensée de celui qui voyage en Corse, mais bien
    l'effroi et l'admiration que produit nécessairement
     une nature dont toutes les scènes sont effrayantes
      et majestueuses ”
        (Hubert Lauvergene, Mémoire sur la Corse, 1823, 
            dans L'île d'à côté de Paul Silvani, 1998).

I 1880’erne skrev den franske forfatter, Guy de Maupassant, om skoven Aitone :

« …de overdimensionerede fyrretræer dannede en 
  knitrende hvælving over vores hoveder, næsten 
   som en konstant og trist jamren, mens deres høje 
    og slanke stammer på begge sider af vejen dannede 
     en slags hær af orgelpiber, hvorfra det lød som 
       om, at vindens monotone musik i trætoppene
        kom… »

Yderligere oplysninger

Den europæiske miljøpolitik

Bevarelsen af naturen har siden starten af 70’erne været et af de højst prioriterede områder i den europæiske miljøpolitik. EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver har skabt et solidt juridisk grundlag for beskyttelse af naturtyper og arter (flora og fauna) og sjældne og/eller truede områder i Europa.

Natura 2000

Dette direktiv opretter et europæisk økologisk net af bevaringsområder i Europa under betegnelsen "Natura 2000". Formålet med direktivet er at fremme bevaringen af den biologiske diversitet på lang sigt, under hensyntagen til de kulturelle og sociokulturelle forhold.

Habitat med korsikansk fyr

Det naturlige habitat med korsikansk fyr er meget sjældent på europæisk niveau og er således blevet klassificeret som en prioritet inden for rammerne af EU’s habitatdirektiv. Det huser dyrearter af særlig fællesskabsbetydning såsom den korsikanske spætmejse (endemisk fugl) eller den korsikanske tudsefrø (lille bjergtudse).

Det europæiske LIFE-program

LIFE er en af de europæiske finansieringskilder, som giver mulighed for at implementere EU’s direktiver.

Office National des Forêts (det franske skovvæsen), som administrerer de fleste af skovene med korsikansk fyr på Korsika for de lokale myndigheder, har modtaget LIFE-støtte for deres program « Bevarelse af habitater med korsikansk fyr », som er blevet implementeret på områder inden for Natura 2000-netværket.

Konkrete handlinger

  • Planlægning af tre stier med forskellige temaer;
  • Iværksættelse af en udstilling for at præsentere arten korsikansk fyr (Bavellaskoven, skovfogedhuset i Arza) ;
  • Udgivelse af administrative værktøjer til beplantning af korsikansk fyr under hensyntagen til deres diversistet;
  • Skovplanlægning med henblik på at genskabe blandingen af forskellige arter, at forbedre arternes biotop (såsom det korsikanske vildfår) ved at fremme udbredelsen af korsikansk fyr, at beskytte de resterende habitater, som vokser på samme områder som det korsikanske fyr (taks, enebær - juniperus thurifera).